Disse tre ting skal du bruge, når du skal have akvarie

Det er uden tvivl sjovt at indrette et akvarie og købe fisk, som kan svømme rundt og se pæne ud. Men det er ikke så nemt som ingenting at holde fisk, og der er mange ting, du skal have styr på, inden du køber både fisk og akvarie. Vi kommer her med tre råd til dig, der skal købe fisk og akvarie for første gang.

Akvarieplanter

At have fisk er ikke bare at købe nogle fisk og putte dem i vandet. Du skal skabe et miljø, som de er vant til at leve i, nu når de ikke har så meget plads at boltre sig på. Fisk bruger eksempelvis akvarieplanter til at gemme sig i, og du skal huske at vælge planter, som egner sig til den type fisk, som du skal have.

En pumpe til vandet

Der skal pumpes ilt rundt i vandet, og derfor er det essentielt med en pumpe, hvis du vil have glade og velfungerende fisk. Du har måske set i tegnefilm, hvordan en guldfisk lever alene i en bowl, men det er ikke en sund måde for fisk at leve på. Du skal derfor have en pumpe, der kan cirkulere vandet og sprøjte ilt ind i det.

En slange til at tømme akvariet

Noget, som man glemmer, når de skal have et akvarie, er, at det er nødvendigt at rense akvariet ind i mellem, så der kommer nyt vand ned. På den måde fjerner man afføring og pumper nyt vand ned i akvariet. Det kræver en slange, hvor du kan skabe undertryk og derved få vandet ud.