Vælg den rigtige sengelampe

Soveværelset er et af de rum i hjemmet, hvor det kan være allersværest at finde den rigtige belysning. Hvilken slags sengelampe, du skal have, afhænger hovedsageligt af, hvad dens formål skal være. For det er jo ikke alle, der læser i sengen. Herunder får du en kort guide til, hvordan du vælger den rigtige sengelampe.

Hvad du skal overveje inden

Som det første skal du finde ud af, hvad dine behov er; har du brug for en lampe med arm, en der kan dæmpes, eller skal den være bygget ind i væggen.

Næste skridt er at tænke over, om lampen kun skal bruges som et afslappende og stemningsskabende hyggelys, eller om du har brug for et skarpt lys, der er godt, hvis du skal kunne læse i sengen.

Valget er rimelig frit, hvis du bare søger en lampe, der skal lyse i mørket. Her afhænger det hovedsageligt af din egen smag og behag. Så du kan frit vælge en lampe i det design, du selv synes passer bedst ind i rummet og matcher din indretningsstil.

Hvis du leder efter en læselampe, er det vigtigt, at lyset er ret skarpt, så du ikke skal anstrenge dig meget for at kunne læse ordene i bogen. Men samtidig skal du være opmærksom på, at den ikke lyser hele rummet op, så det forstyrre din partner.

De fleste vil gerne have, at lampen giver et varmt og blød lys, da det virker beroligende. Mange sengelamper har efterhånden indbygget LED, og her skal du være opmærksom på lumen, pærens kraft, og kelvin, lampens varme. Den perfekte sengelampe har tit en ret høj lumen og en kelvin på cirka 2000.

Hvis du er på udkig efter nogle nye sengelamper, kan du tage et kig på Lite-House. De har et bredt udvalg at kvalitetslamper i mange forskellige stilarter.