Sådan vedligeholder du lettest din pool

En swimmingpool har brug for vedligeholdelse, så vandet er rent og lækkert. En af de vigtigste faktorer for kvaliteten af vandet er pH-værdien. Den skal tjekkes dagligt og ligge mellem 7-7,5 for den optimale balance. Hvis vandet i din pool bliver grønt, kan det skyldes alger. Alger kommer primært af to grunde; at der ikke er nok klor i vandet, eller at pH-værdien er forkert. Vandet i en pool bliver hurtigt beskidt fra sved, spyt, hudceller, hår og meget andet, og derfor er det vigtigt at holde det rent. Det kan gøres med flydende svovlsyre, pH-granulat eller saltsyre til pool. Det er ikke nok at desinficere vandet med klor, da klor ikke virker korrekt, hvis pH-værdien er forkert. Sørg derfor for at tjekke, at pH-værdien ligger mellem 7-7,5, før du påfylder klor. Der findes mange testsæt, der kan teste, om pH-værdien er rigtig.

Det rigtige filter

Hvis dit poolvand er beskidt, kan det også skyldes, at du har det forkerte filter og pumpe. Det er vigtigt, at disse to har den rigtige størrelse i forhold til mængden af vand i din pool. Du skal også huske at tjekke, om filteret har brug for at blive skiftet, og derudover er det en god idé at rense dit filter en gang om ugen ved en returskylning.

Rent og lækkert poolvand er alfa og omega for, at du får brugt din pool. Hold øje med følgende symptomer for at sikre dig, at vandet er rent:

  • Om vandet er grønt
  • Om vandet er tåget
  • Om vandet er mælkehvidt

Ovenstående er alle tegn på, at pH-værdien, klorindholdet eller alkaliteten er forkert, og så skal du vente med at bade, til vandet er renset. Nogle produkter har brug for op til et døgn for at virke.