Sådan beskytter du dig mod solen

Sommeren nærmer sig med hastige skridt. Det betyder ture til stranden, grillaftner med vennerne og mere udeliv. Altså flere timer i solen. Derfor er det rigtig vigtigt, at du beskytter dig selv og din hud mod solens stråler, selvom de er tillokkende. Solskader kan du nemlig ikke rette op på. Det er som små ar for livet. I dette indlæg får du derfor et par råd til, hvordan du passer på dig selv i solen.

Tænk over din påklædning
Når UV-indekset er højest, så bør du overveje en ekstra gang, hvordan du klæder dig på. Selvom det er fristende at ligge og suge solens varme i bikini, så er det og der, at solen er mest skadelig. Mellem 12-15 bør du derfor dække din sarte hud til med et tyndt lag tøj. I disse timer er solhatte dine bedste venner.

Husk solcremen
Du er helt sikkert bevidst om, at du skal have solcreme på, når du ligger og soler dig. Men du får altså også sol, når du ikke gør. Det kan derfor være en god ide at bruge en dagcreme med solfaktor i, så din hud er beskyttet hele døgnet.


Drik rigeligt med vand
Når du har det varmt, så sveder du automatisk mere. Det betyder at din krop udskiller væske, som den egentlig har brug for. Du bør derfor drikke ekstra meget vand, når temperaturen er særlig høj. Det gælder både herhjemme, men også når du er i udlandet.

Hyg dig i skyggen
I stedet for altid at sidde i direkte sol, så kan det være en fordel at sidde lidt i skyggen. Her beskytter du huden mod solen, samtidig med at du køler lidt af.