Find den rette vin til dit selskab online

I Danmark er det, som i det meste af den vestlige verden, kutyme at der ved festlige lejligheder serveres god vin til maden. Hvilken type vin, der serveres, kommer meget an på madens art og karakter. Det vil for eksempel sjældent være den samme slags rødvin, som serveres til en sommerfest med en let buffet, som hældes i glassene til julemiddagen med and og flæskesteg.

En god vin kompletterer – og komplimenterer – den ret, til hvilken den serveres. Og derfor er det vigtigt, at du har god rådgivning ved hånden, hvis du ikke selv føler dig helt hjemme ud i kunsten at vurdere – og udvælge – den rette vin.

God vin til prisen – find den online

Til alt held er udvalget af vin i Danmark større end nogen sinde før. Via online forhandlere såvel som gennem fysiske vin butikker har du adgang til en enorm og vidtstrakt verden af vin fra hele verden. For flere årtier siden var dette ganske utænkeligt. Når man drak vin til måltiderne, var hvidvinen tysk (Riesling, Gewürztraminer, Liebfraumilch osv.), og rødvinen fransk, fra for eksempel Bourgogne eller Bordeaux.

Nu om stunder kan du servere en hvidvin fra New Zealand (som producerer den mest fantastiske Sauvignon Blanc), en rosévin fra Oregon i USA, en rødvin fra Sydafrika eller Tjekkiet, eller sågar en orange vin fra Georgien.

Du kan tilmed vælge at bytte rundt på rækkefølgen af vinene. Mange moderne forretter – for eksempel okse carpaccio – kan sagtens indtages i selskab af en let rødvin, for eksempel Pinot Noir. Er hovedretten eksempelvis lam eller fisk, er det oplagt at servere rosévin eller hvidvin dertil. En fed, krydret og cremet hvidvin kan sagtens måle sig på tyngde med en god fyldig rødvin. Og så har de lettere vintyper så som rosévin og hvidvin fordelen af et lavere tannin indhold, hvilket gør, at de for det første er nemmere at indtage for utrænede ganer, for det andet giver knap så megen hovedpine dagen derpå.

Der er meget få regler på dette punkt, og dette er jo både en fordel og en ulempe. Når du ikke har nogle faste retningslinjer for, hvilken vin du skal servere til hvilken type mad, kan du hurtigt komme i vildrede.

Her er det en kæmpe fordel, at du på de store vin webshops som for eksempel jyskvin.dk, kan finde såvel lækker vin til en yderst favorabel pris som kvalificeret råd og vejledning samt uddybende beskrivelser af de mange lækre vine.

Posted Under: Vin